Bliv frivillig

Vær med som frivillig og oplev Økant 2021 helt tæt på!

Vi glæder os til at lave Økant performancefestival d. 10. – 12. juli sammen med et hold af en masse fantastiske frivillige, som du kan være en del af. Som frivillig er du en del af holdet som hjælper til med at skabe de bedst mulige rammer for kunsten, kunstnere og ikke mindst de gode oplevelser på Marstal Havn. 

Tilmelding og vagter

Du melder dig til ved at skrive en mail til frivillig@oekant.dk med emnefeltet “Tilmelding som frivillig”. I denne mail skal du inkludere:

– Dit fulde navn og mailadresse
– Hvilke datoer og tidsintervaller du har mulighed for at være frivillig i
– Hvilken typer vagter du er interesseret i at tage 
– Evt. fysiske begrænsninger der skal tages højde for

Som frivillig skal man minimum have 2 vagter á 3 timer. Hvis du har lyst og mulighed for at tage flere vagter, må du meget gerne nævne det i mailen.

Alle vagter ligger inden for tidsrammen 10:30 – 22:30 og med mødetid 15 minutter før vagtens start, hvor du vil få en uddybet briefing om de forskellige opgaver der skal varetages. 

Som frivillig kan du have 3 forskellige typer vagter under festivalen: 
 
– Barvagt
– Helpdesk
– Afviklere/Coronasikkerhed

Du må gerne skrive hvis du har nogle præferencer af vagttyper, men det er først til mølle, så meld dig som frivillig, så snart du kan. Hertil kræver det, at du kan fremvise et gyldigt coronapas ved vagtens start, som er gyldigt hele vagtens længde. 
 
Vi sørger for, at du får en introduktion til de forskellige arbejdsopgaver og vores coronaregler, når du møder ind til din vagt.

Hvis du melder dig som frivillig med dine venner, og I ønsker at have vagter sammen, så skriv gerne dette i mailen, samt dine venners fulde navne. 

Ved at være frivillig får du et festivalarmbånd som giver dig adgang til alle festivalens events og udstillinger.


Vi glæder os til at se dig og få en rigtig god festival med dig!